Digte


Rejsen

En lille prik på Europas kort

Der i nord, hvor havet er sort

 

I nordens kulde, hvor der er blæst og regn

Hvor alt var anderledes, fra min kendte egn

 

Her førte mig skæbne, her endte min rejse

Her søgte jeg ly ved varmende pejse

 

Her skæbne valgte, jeg en dag skulle stanse

Og til livets musik, jeg skulle danse

 

Indtil dagen vil komme, hvor jeg må mig hvile

Gennem livet rejsen, dulmer smerte med smile.

 

Gico 29.9.2005


Ord

Forlisende i et hav af ord

drukner jeg i håbløs anstrengelse

i det spinkle håb at finde redning:

En lille klippeblok af stilhed

hvori ingen lyd er tilladt.

I dette hav af ord.

 

Jeg længes efter

at opleve

alt det, der ikke er verbalt.

Jeg begær af lyst

for simpelthen sige

hvad jeg bære i mig.

 

Men,

som et vrag svømmer jeg

over dine ords bølger.

 

Hvis en dag du ville tie

kun for et kort øjeblik

ville vi sammen

starte en ny leg.

Dannet af stilheder

som kalder til hinanden.

Dannet af kroppe

som elsker med hinanden.

 

Den grå ulv skræmme væk jeg ville

som tilslører drømmene,

både dine og mine.

Og på et stille sejlskib, som ikke frygter kærlighed …

sammen lægge til ved livets ø!

| Svar

Nyeste kommentarer

21.03 | 18:24

ciao gico
come stai?

Lone